PSI.NBI.DK Grupper+

PSI.NBI.DK

PSI er skrevet af fysikstuderende til fysikstuderende. Målet er at gøre hverdagen lettere–både fagligt og socialt.

Admins

Arvid
Kim
Schou
Et
Boeje
Fiana
Amaliec
Fitfot

}


Information om skema, bøger og eksamen ligger på Studie Informations Systemet (SIS). Du kan enten finde dit kursus ved at klikke dig frem på www.sis.ku.dk men det nemmeste er at benytte din uddannelsesside på KUnet.

Når du logger ind på KUnet, vælger du helt til højre under "Mine enheder" linket "Bachelor i de fysiske fag". Under menupunktet "Undervisning" findes en liste med sis-links til alle fysik kurser (og obligatoriske kurser udbudt af matematik).


Hvis du f.eks. vælger linket til Indledende Mekanik og Relativitetsteori kommer du direkte ind på kursussiden i SIS. Her kan du finde informationer om de tre vigtige ting: skemagruppe, benyttet bog og eksamensdato.


Skemagrupper


center|

(Du kan downloade et lignende skema (i kreditkort-størrelse) til at printe ud: )


Ugen er opdelt i skemagruppe A, B, C og D til normal undervisning. På SIS står hvilken skemagruppe, det enkelte kursus er placeret i. F.eks. er Indledende mekanik og relativitetsteori (også kaldet Mek1 eller fysik1) placeret i skemagruppe B.


Hvis du klikker på linket ”Vis skema for kurset” ud for skemaoplysninger på kursets SIS-hjemmeside, kan du se hvilke lokaler og tidsrum undervisningen foregår i. Oftest vil denne information dog fremgå mere udspecificeret af kursets side på Absalon.


Benyttet bog


Hvert fag har en side på SIS. På fagets side, kan du under Lærebøger se hvilken bog som benyttes til kurset.

Bøger kan enten købes i boghandlerne ( Polyteknisk boghandel i biocenteret og Akademisk boghandel beliggende Nørre Alle 20 - der kan være penge at spare ved at købe i den rigtige boghandel) eller via nettet.


Du kan også finde inspiration i de boganmeldelser, som PSIs brugere har lavet.


Ofte kan bøgerne fås billigere på nettet - lad dog være med at bestille fra udlandet, da der kan være meget lange leveringstider - selvom der ofte loves noget andet. Husk på at der som regel også er udgifter til fragt når man køber over nettet, og derfor er det ikke altid en fordel at købe nye bøger over nettet. Skal bogen derimod findes brugt, så er nettet et godt sted at lede.

Hvis du bruger en søgemaskine, som er beregnet til at finde brugte bøger, er det en god idé at lave to søgninger: en på bogens titel, og en på ISBN-nummeret (evt. to på ISBN, da der findes to standarter for ISBN: Den gamle ISBN-10, og den nye ISBN-13, som er tilsvarende EAN-koden - koden ved stregkoden).

Hvis du finder en brugt bog, så husk altid at tjekke at det er den rigtige udgave!


Herunder er listet nogle relevante hjemmesider:

* Akademisk boghandels hjemmeside - boghandleren som ligger ved Panum, og som har ganske gode priser.

* Polyteknisk boghandels hjemmeside - boghandleren som ligger Biocenteret (og i større udgave på DTU).

* Amazons brittiske hjemmeside, hvor man nemt kan finde ISBN-nummeret på den bog man kun har forfatter og titel på. Desuden kan der også findes en anmeldelser af bøger, hvis du har brug for en god bog til fx førsteårsprojektet ( den amerikanske Amazon er dog ofte stærkere på anmeldelser). Men lad være med at bestille amazon.com - der kommer afgifter fra SKAT på, høje fragt priser og lang leveringstid.

* Pensum.dk er en bogsøgemaskine som henter sine resultater fra bogpriser.dk, men som indfletter sidens egen brugt-bogs udbud i søgeresultaterne.

* Den Blå Avis hjemmeside.

* DTU Used Books er en hjemmeside hvorpå studerende på DTU kan sælge deres bøger. DTU bruger fx samme kvantemekanikbog i et af deres kurser, som vi gør på KU. Og der er også set eksempler på at El-bogen og termo-bogen er fundet til billige priser på siden.


OBS! Køb ikke University Physics brugt, med mindre du får en ubrugt licens til Mastering Physics med i købet!


Eksamensdato


Under eksamensform og eksamen, kan du se dato for både eksamen og reeksamen.

Tags: skema, rus.

Kontakt

PSI.NBI.dk hostes af Niels Bohr Institutet på en server sponsoreret af KUUR. PSI udvikles og administreres udelukkende af studerende på fysik.

Du kan til envher tid kontakte de travle redaktører på psi@fys.ku.dk.

Fælles coolness

PSI køres 100% af fysikstuderende. Derfor afhænger PSI også af vores fælles bidrag til den fælles coolness. Kun få har direkte datalogagtige tendenser og sidder hele natten og koder PSI, men alle kan tilføje relevant, nødvendigt og interessant indhold til PSI.

Så husk det: Vores fælles coolness skyldes alle de mange der har bidraget til PSI på den ene eller anden måde. Giv dem lidt street-cred når du møder dem næste gang. På den måde kan PSI blive ved med at gøre studiet sjovere og lettere.

Lovgivning og Copyright

Det er trivielt, men vi nævner det alligevel: Alt hvad der udgives på PSI - af redaktører eller brugere - skal overholde dansk lovgivning.

Offentligt indhold gjort tilgængelig for almenheden under Creative Commons some rights reserved medmindre andet angives.

2018 PSI