PSI.NBI.DK Grupper+

PSI.NBI.DK

PSI er skrevet af fysikstuderende til fysikstuderende. Målet er at gøre hverdagen lettere–både fagligt og socialt.

Admins

Arvid
Kim
Schou
Et
Boeje
Fiana
Amaliec
Fitfot

}



TIP: Hvis du allerede kan LaTeX, og bare kigger efter et par tricks, så tjek Projekt vis mig din preamble


Hvad er LaTeX?


LaTeX Lah-tech er et computerprogram, hvis formål er at skrive og formatere tekst og matematiske formler. LaTeX er et uundværligt værktøj i enhver større opgave på naturvidenskab, og det kan ikke anbefales kraftigt nok at komme i gang med at bruge det.


Kom i gang


Der ligger en kort guide til at komme i gang med LaTeX lige her:


: (Den preamble, som nævnes i noterne, kan findes i denne artikel under 'filer')


Opgaver


Når man har fået installeret TeX, og er begyndt at læse videre i noterne, vil det være givtigt hurtigst muligt at begynde at TeXe selv. Hvis man ikke lige har en rapport, som skal skrives, ved hånden, ligger der nogle TeX-opgaver har på Psi. Opgaver tester læseren i benhårde discipliner som opretning af TeX-dokumenter, indsætning af tabeller og figurer, samt den mest frygtede af alle: Ligningsskrivning. Opgaver kan findes her:


:


Videre TeXning


Denne side beskriver kun det allermest basale omkring TeX, og der er stadig meget at lære, efter man har mestret indholdet af denne side. Sidst i noterne, nævnes et par ting, som det vil være lukrativt at lære sig, og her kan internettet være til hjælp. Både 'The Not So Short Introduction to LaTeX' og især Lars Madsens 'Introduktion til LaTeX' kan varmt anbefales som opslagsværker, når man støder på et problem, som man mangler hjælp til, eller når man bare vil lære sig selv nogle nye TeX-tricks. Desuden er der ofte hjælp at hente på wikibooks.org (se under 'Links')


Skriver du opgaver, rapporter, projekter eller afhandlinger i LaTeX kan det anbefales at kigge på ku-forside-pakken, som giver smukke, crispe KU-stylede forsider. Se mere på http://psi.nbi.dk/@psi/wiki/KU-forside.


Filer


* - En meget simpel preamble, som kun indeholder fornødenhederne, som skal til, før man kan kompilere sit dokument (næsten). Det er dog smart med tiden at opbygge sin egen preamble, og der kan denne fil tjene som udgangspunkt.

* - En mere avanceret preamble, som indeholder en del nyttige pakker, samt hjælp til hvordan de anvendes. Nybegyndere, som har besejret opgavesættet, kan lære meget af fri leg med denne.

* - En 'skitse', som både indeholder en del forskellige pakker, forside mm., og kommentarer om pakkerne, og hvordan de bruges.

* - TeX-koden til noterne som ligger i pdf-format under 'Kom i gang.'

* - TeX-koden til opgavearket som ligger under 'Opgaver.'

* - De tekstlinjer, som skal kopieres til TeXstudio i windows. Bemærk at stierne selvfølgelig skal ændres til de korrekte installationsmapper, som beskrevet i noterne i 'Kom i gang'

* - Pakken til Frederiksbergtemaet til Beamer


Links


* The Not So Short Introduction to LaTeX2e - Kan varmt anbefales som opslagsværk - Bemærk dog at denne tekst anbefaler noget så kætterisk som eqnarray. Se her, hvorfor det er en dårlig idé.

* Introduktion til LaTeX - Glimrende bog om LaTeX af en sand mester :)

* WikiBooks bog om LaTeX er et godt sted at lede efter det eksempel man lige står mangler.

* symbols-a4.pdf - Et arkiv over symboler i LaTeX

* SIunitx - en package der let formaterer enheder.

* deTeXify - Hvis du har glemt hvordan man laver et symbol i TeX, kan du tegne det her og få oplyst koden.

* KU-forside pakke.


Programmer


* Sumatra PDF - en snedig PDF-viewer, som ingenting fylder, og som på Windows kan lave snedige ting med TeXstudio.

* Skim - Sumatras modstykke til Mac.

* TeXstudio - Glimrende (OG brugervenlig) TeX-editor, som kører på både Windows, Mac og Linux, og som fremfor alt understøtter både UTF8 og Latin1/Iso8859-1 (så du kan skrive æ, ø og å, uanset hvad ens venner bruger).

* MikTeX - LaTeX til Windows - nødvendig for at kompilere dokumenter på windows-systemer.

* LyX - WYSIWYM TeX editor. LaTeX med en grafisk brugerflade, så du kan se, men med alle de samme muligheder som andre TeX editors. Super til at skrive afleveringer/noter/projekter i, fordi man rent faktisk ikke bare kan nøjes med at renskrive udregningerne. Husk at installer MikTeX først!


Templates

Her er nogle skabeloner, som giver et djævelsk flot dokument uden at du behøver foretage dig specielt meget.

* Skabelon til Esben Mølgaards Ph.D.-afhandling. CP3-origins (SDU) har vist udarbejdet det generelle design. Bjarkebjarke har tilføjet prætentiøse majuskler, Lucifer, Python-importering, pæne parts og lidt lirede farver.

Tags: it, latex.

Kontakt

PSI.NBI.dk hostes af Niels Bohr Institutet på en server sponsoreret af KUUR. PSI udvikles og administreres udelukkende af studerende på fysik.

Du kan til envher tid kontakte de travle redaktører på psi@fys.ku.dk.

Fælles coolness

PSI køres 100% af fysikstuderende. Derfor afhænger PSI også af vores fælles bidrag til den fælles coolness. Kun få har direkte datalogagtige tendenser og sidder hele natten og koder PSI, men alle kan tilføje relevant, nødvendigt og interessant indhold til PSI.

Så husk det: Vores fælles coolness skyldes alle de mange der har bidraget til PSI på den ene eller anden måde. Giv dem lidt street-cred når du møder dem næste gang. På den måde kan PSI blive ved med at gøre studiet sjovere og lettere.

Lovgivning og Copyright

Det er trivielt, men vi nævner det alligevel: Alt hvad der udgives på PSI - af redaktører eller brugere - skal overholde dansk lovgivning.

Offentligt indhold gjort tilgængelig for almenheden under Creative Commons some rights reserved medmindre andet angives.

2018 PSI